søndag den 16. januar 2011

Vandskade :( og lidt kreativt

Lørdag d. 8.1 skulle vi allesammen i Ålborg storcenter. Omkring middag var André gået ud for at få hundene luftet af mens ungerne fik overtøj på.



Pludselig kalder Lianna på mig og siger at en af hundene havde tisset på gulvet i stuen. Det kunne jeg ikk helt få til at passe for det gør de aldrig. Da jeg kommer ind i stuen ser jeg at der løber vand hen ad gulvet. Terasse døren er åbenbart meget utæt så alt regnen og smeltevandet udefra løb ind under døren.

Så vi fik travlt med at tørre op, grave og skovle vand væk men lige lidt hjalp det. Da vi så ringede til vores udlejer, spurgte de bare om hvad vi da havde tænkt os at de skulle kunne gøre ved det.

Tja... Vi kunne jo sådan set være ligeglade for det er jo ikke vores hus og vi havde sagt til dem at der var et probblem. André fik det under kontrol men skulle stadig ud og skovle hvert 10 min. Tøserne og jeg kørte til ålborg mens André blev hjemme for en sikkerhedsyld. Først kl 22 kom udlejeren men en lille pumpe der kunne suge vandet væk fra døren. Det hjalp men stuegulvet er ødelagt. Det buler op over det hele.


I går begyndte det så at regne igen men vi havde jo pumpen fra sidst og satte bare den til. Det virkede også helt fint. André skulle i byen om aftenen så jeg skulle bare huske at holde øje med pumpen. Efter ungerne var puttet og André kørt satte jeg mig til at male lidt stempelmtiver og næste gang jeg kiggede mig over skuldren så jeg at gulvet bare flød med vand igen. Jeg fik tjekket pumpem som stadig kørte så det var ikke den der var noget galt med. Derefter gik jeg hen for at tjekke døren men kunne ikke se at der kom noget vand ind af der, så der var ikke andet for end at jeg måtte tørre alt vandet op før jeg kunne finde ud af hvor det kommer fra. Der fandt jeg ud af at vandet kom fra gulvet af. På en eller anden måde kom vandet ind under huset og op af gulvet.

Er så træt af det her hus. På onsdag skal vi da heldigvis i banken og snakke om hvad vi har af muligheder for huskøb. Skal bare væk her fra så hurtigt som muligt. Det er jo ikke sundt for nogle af os at bo her!

Nå, nu til noget mere positivt.

Der har været længe hvor tøserne ikk gider at rydde op på deres værelser og deres ting ligger og flyder i hele huset hvis jeg ikke selv ryder dem op.

Det skal være slut nu, så derfor har jeg lavet et skema hvor de hver har fået lidt opgaver så som at dække bord, rydde af bordet, rydde op på værelser, smide deres tøj til vask (i stedet for at lade det ligge på værelser) For hver opgave det har lavet får de et kryds som sidst på ugen bliver omregnet til lommepenge.

Det er ikke noget de er tvunget til, men lommepengene er med til at motivere dem.

Men, men, men ... Der er også noget der hedder "røde" krydser. Dem har de hver 3 af
Det går ud på at hvis de ikke opføre sig ordenligt ved hinanden, driller, svarre igen osv. får de et rødt kryds og hvis de ender med at have 3 røde krydser på en uge så er der INGEN lommepenge lige meger hvor meget de har lavet.

Det fungere rigtig godt. Men når de nu er begyndt at få lommepenge skal de jo også ha en sparebøtte de kan putte dem i. Sådan en har jeg lavet til dem hver og de er rigtig glade for dem :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar